Al bevægelse tæller i regnskabet om din træning

Det er ingen hemmelighed, at der er mange mennesker, der får en fiks idé om et vægttab og en ny livsstil umiddelbart efter nytår. Dette medfører hvert eneste år, at alle fitnesscentre oplever et boom i antallet af nye medlemmer. Dog er det sjældent, at størstedelen af disse nye medlemmer rent faktisk kommer ned i centeret eller beholder abonnementet i mere end tre måneder.

Man skal ikke føle sig som en underskudsforretning eller føle negativitet over sig selv, hvis man ikke kan leve op til egne ambitioner og tanker omkring konceptet ’nyt liv – ny stil’. Du behøver ikke nødvendigvis et medlemskort til det nærmeste fitnesscenter for at få gang i sunde vaner og dyrke mere træning – du træner hver eneste dag.

I løbet af en dag, bevæger man sig utrolig meget, dette er både i forbindelse med de daglige strækøvelser i badet for at få sæbet kroppen ind – helt ned mellem tæerne og op til toppen af hovedet. Det handler om at cykle eller gå til arbejde – gåturen til bus og tog tæller også med. Hvert eneste skridt tæller – se hvor mange du tager om dagen med en skridttæller.

Dårlig samvittighed er den første vane du skal af med når du starter din træning

Rom blev ikke bygget på én dag – ganske ligesom din krop ikke strammes op af, at du dropper søde sager og træner som en gal i to dage. Det kan tage lang tid at lave sine daglige vaner og rutiner om, derfor må du som det første skille dig af med din dårlige samvittighed, da den kun bidrager med negativitet, der virker demotiverende.

I stedet for at tænke i de negative baner og slå dig selv i hovedet over, at du måske ikke har nået din daglige gå- eller løbetur, skal du i stedet tænke positivt og sige til dig selv ’jeg gik jo en tur med støvsugeren’, eller ’jeg har jo også både lavet mad og vasket op’.

Alt hvad du foretager dig med din krop i løbet af dagen, kan få labelen ’træning’. Du behøver derfor ikke have dårlig samvittighed, hvis du en dag dropper fitnesscenteret eller cykelturen fremfor en grundig rengøring af dit hjem.

Hvis du har investeret i en skridttæller, kan du dagligt følge med i, hvor mange skridt du tager og føre regnskab over det i en lille bog.

Hvilken skridttæller skal man vælge til sin træning?

Der findes mange forskellige skridttællere på markedet, derfor skal du tænke nøje over dine behov inden du bare vælger den første og billigste. Her kan du finde en grundig vejledning og sammenligning af markedets mest købte skridttællere.

Du kan med fordel starte ud med en billig model, hvis du blot er interesseret i at se, hvor meget du går om dagen. Dog bør du vælge en dyrere og mere funktionel model, hvis du over en længere periode ønsker at holde regnskab med din træning og dit motionsmønster. Brug din skridttæller som en reference – ikke en demotivator.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *