Linkbuilding – er linket noget værd?

Linkbuilding går i sin enkelhed ud på at bygge relationer til din egen hjemmeside. Linker folk til din side, ser Google det som et tegn på din side er værd at besøge. Jo flere links af høj kvalitet og relevans, du har til din egen hjemmeside des bedre. Dette udmønter sig ofte i en belønning af Google med en højere rangering i deres søgemaskine.

Netop derfor er linkbuilding et af allervigtigste elementer inden for SEO (Search Engine Optimization). Men der er mange måder at lave god linkbuilding på, og der er faldgruber, man skal passe på. God linkbuilding kommer af kvalitetslink og godt indhold bag dem. Har de ingen relevans, kan de have modsatte effekt, og det straffer Google. Linkbuilding skal give forbrugerne merværdi, de skal være informative og brugbare.

Hvordan vurderer du, om et link er godt?

Der er nogle ting, du skal være opmærksom på, når du forsøger at få indgående links fra en side, som du synes er relevant for dig. Hvilke andre sider linker de til? Er kvaliteten i orden? Ser det ordentligt ud? Google vejer dig på dine relationer – hvem bliver du nævnt sammen med. Hold dig fra sider, som laver dårlig linkbuilding, har skadelige links, dårlig kvalitet og har en decideret unaturlig linkprofil. Gør dig selv den tjeneste og lav det forarbejde, der skal til for at vurdere, om siden er det værd at blive sat i relation til.

Yderligere bør du se på antallet af links, som er indgående til den side, du ønsker links fra. Det kan afsløre, om siden er populær, hvilket giver større værdi for det link, du evt. modtager fra siden. Hvor længe har siden eksisteret? Er siden en etableret virksomhed, der har eksisteret længe online, er det mere profitabelt for dig at linkbuilde med den. Domænets alder siger nemlig noget om dens autoritet, hvilket ofte er lig med en bredere linkprofil med større troværdighed.

Hvis siden har mange udgående links, er der mindre værdi i det for dig. Du bør derfor se dig om efter hjemmesider med få udgående links. Nogen vil måske argumentere imod, og at man ikke skal sige nej til et link. Men tænk dig om og tjek kvaliteten af indholdet.

Findes det på Google?

Læg mærke til, om du finder den side, du gerne vil bygge links med på Google. Hvis den ikke er indekseret på Google, er det sandsynligt, at den er blevet straffet af ejerne af søgemaskinen. Det kan være dårligt indhold, skadelige links mv. Er det tilfældet, bør du ikke tage imod links – det har alligevel ingen værdi. Google vil ganske enkelt ikke lægge mærke til det, og du opnår ingen værdi eller højere placering.

Der mange ting, du bør og skal være opmærksom på, når du laver linkbuilding, eller får nogen til det. Men der er til gengæld så enormt meget værdi i det, og der ligger et uudnyttet potentiale i det hos mange virksomheder. Men også bloggere, som gerne vil findes, læses og have mange følgere kan have gavnlig effekt af at tænke SEO og linkbuilding, når de skriver deres næste blogindlæg. Tænk altid SEO – det er vejen frem til din online synlighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *